65.000 solgte billetter til megasuccesen ELSK MIG I NAT

Otte ekstraforestillinger!

4., 18. og 25. april samt 2., 9., 23., 25. og 26. maj 

65.000 billetter. Så mange billetter har Gasværket og The One and Only Companys nye musical ELSK MIG I NAT rundet mindre end en måned efter premieren d. 28. februar. Dermed er forestillingen blevet én af teatersæsonens absolut største trækplastre. 

Billetefterspørgslen er fortsat massiv, og derfor indsætter teatret nu otte ekstraforestillinger til den totalt udsolgte kæmpesucces. Allerede inden premieren havde teatret forlænget ELSK MIG I NAT fra d. 2. helt frem til d. 23. maj, men fra i dag kan der også købes billetter til ekstra lørdagsforestillinger d. 4., 18. og 25. april kl. 20.00, lørdage d. 2., 9. Og 23. samt mandag d. 25. og tirsdag 26. maj – alle dage kl. 20.00.

Teaterdirektør Jon Stephensen udtaler:

Det er fantastisk at være på et teater, hvor 800 publikummer aften efter aften stamper i gulvet og giver stående fremkaldelser. Interessen var imponerende på forhånd, men efter premieren er billetsalget simpelthen eksploderet. Begejstringen hos publikum smitter langt ind på bagscenen, og alle i huset har en fest med at spille forestillingen for udsolgte huse hver aften.

ELSK MIG I NAT er en nyskrevet musical med 30 af de allerstørste 80’er-hits som musikalsk rygrad. Og med musik af bl.a. Sneakers, Tøsedrengene, TV2, Rocazino, Lars H.U.G., OneTwo, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Gnags, Kasper Winding, Lars Muhl, News, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen og Rugsted/Kreutzfeldt.

Med et super soundtrack fortæller ELSK MIG I NAT en enkel og gribende historie om en række mennesker, der bliver mindet om de drømme, de engang turde have, det liv der dengang var muligt – og om den kærlighed de måske kan få lov at opleve igen. På scenen

står bl.a. Szhirley, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Jimmy Jørgensen, Mille Dinesen, Charlotte Fich, Caspar Phillipson, Henrik Launbjerg, Stine Hjelm, Troels Thorsen samt Marie Busk Nedergaard og Joakim Tranberg – de to vindere af Kanal 5s populære talentshow ”Elsk mig i nat” skabt specielt til forestillingen. Desuden medvirker et større antal dansere og musikere.

 

Med venlig hilsen

Have PR & Kommunikation

Tlf. 33 25 21 07

 

Pressekoordinatorer:

Michael Feder • michael@have.dk • 33 25 21 07 / 22 43 49 42

Astrid Thoudal Clausen • astrid@have.dk • 33 25 21 07 / 24 86 01 73

 

 

Fakta om ELSK MIG I NAT:

  • Iscenesættelse: Kenneth Kreutzmann 
  • Scenografi: Rikke Juellund
  • Manuskript: Ina Bruhn og Ida Maria Rydén
  • Kapelmester: Joakim Pedersen
  • Idé og executive producer: Jesper Winge Leisner
  • © All rights reserved The One and Only Company
  • Adresse: Gasværket, Nyborggade 17, 2100 Kbh. Ø.
  • Spilleperiode: 28. februar – 26. maj 2009. Ekstraforestillinger d. 4., 18 og 25. april kl. 20.00 samt d. 2., 9., 23., 25. og 26. maj kl. 20.00
  • Spilletider: Mandag - fredag kl. 20.00, lørdag kl. 16.00 og udvalgte lørdage kl. 20.00
  • Billetpriser: Kr. 140 – kr. 410. (ekskl. billetgebyr)
  • Billetbestilling: BILLETnet på tlf. 70 15 65 65 eller billetnet.dk eller Gasværkets billetkontor på tlf. 39 27 71 77 (man-fre: kl. 14-18, lør: kl. 14-16, søn: lukket)
  • Rabatordninger: Ta-i-teatrets ordninger med abonnement, ungdomsrabat og grupperabat.

 

elsk-mig-i-nat.jpg